Idræt i dagstimerne

Aktiviteter

 

ET TILBUD TIL

DIG I DAGTIMERNE:

 
EFTERÅRSPROGRAM 2011
 
Idræt er andet end konkurrence - Idræt er først og fremmest samvær med andre mennesker. Idræt i Dagtimerne lægger derfor vægt på samværet, idet alle aktiviteterne er på motionsbasis.

Derfor er det ingen forudsætning, at du tidligere har dyrket idræt.
- så har du lyst til at møde andre mennesker og samtidig
bruge din krop og dyrke motion - ja så er “Idræt i Dagtimerne” lige noget for dig.
 
HVEM HENVENDER TILBUDET SIG TIL
Idræt i Dagtimerne henvender sig til

ALLE SOM HAR FRI I DAGTIMERNE:
skifteholdsarbejdere, efterlønsmodtagere, arbejdsledige, pensionister m.fl.
Kort sagt alle, der har fri i dagtimerne.
 
PRIS
For at deltage i de fleste af disse aktiviteter skal du pr. måned KUN betale kr. 125,-

Enkelte aktiviteter har særskilt folder og pris. Se bagsiden.

OBS : Medlemsskabet af Idræt i Dagtimerne giver rabat til svømmehal og badeland på hverdage kl. 13.00 – 16.00 samt tirsdage og torsdage indtil kl. 21.00.
Medbring gyldigt medlemsbevis.

NB: Ingen almindelig svømning i maj og december.
Kun babysvømning.
 
 
 
 

EFTERÅRSPROGRAM 2011

1. september - 21. december TRYK HER

 

 

PILATES:

 
Stærk og flad mave samt veltrænet bækkenbund.
I ALLE Pilates-øvelserne trænes mavemusklerne og bækkenbunden.
Den måde mavemusklerne trænes på gør, at maven bliver stærk og flad. Dette har betydning for både udseendet og ryggens sundhed.
Øvelserne er super effektive og skånsomme, og har du først lært øvelserne til pilates, har du et træningsredskab for livet. Prøv pilatesøvelserne og mærk din krop forvandle sig.
Flere og flere fysioterapeuter anbefaler pilates til bl.a. genoptræning, fordi det styrker uden at belaste.
Styrke:
Du mærker, hvordan din krop strammes op, især omkring mave, baller, lår og arme. Din ryg bliver stærk. Pilates er både skånsom og meget styrkende.
Velvære:
Kombinationen af præcise øvelser og vejrtrækning virker stress-reducerende og giver dig energi.

Medbring en måtte du kan ligge udstrakt på.
 
 
 
 
 
 

SANSEGYMNASTIK FOR BABY:

 
Hvorfor er sansestimulation så vigtig?
Bevægelse og sanseoplevelser med kroppen stimulerer det lille barns hjerne.
Stimulering af sanserne er en direkte forudsætning for barnets udvikling,
såvel fysisk som psykisk og socialt.
Det er nemlig her alle grundbevægelser
starter, og disse skal helst være helt i top,
fordi de udgør ”byggeklodserne” for alle
øvrige bevægelser hele livet, f.eks. at stå på et ben, kravle og cykle.
Heldigvis giver forældre næsten helt automatisk det spæde barn en masse gode sanseoplevelser, når man rører ved barnet, vugger det, taler til det, triller med det, tumler og hopper på skødet mv. Men hvor meget er nok?

Hvad kan det spæde barn holde til? Måske
har dit barn gavn af mere bevægelse, end du tror!

Det at beherske kroppens bevægelser giver overskud og er forudsætningen
for et godt sprog, en god koncentration, normal indlæring, social adfærd og selvværd og på sigt øgning af livsglæden og godt samvær med kammerater.

Undervisningen
Til sansegymnastik vil du blive inspireret til at give dit barn mange forskellige
sanseoplevelser i form af sjove, hyggelige og effektfulde øvelser.

Vi skal b.la. gynge, trille, hoppe, ”flyve” og masseres. Du vil få viden om teorien bag grundmotorik, så du ved, hvorfor det også er vigtigt at stimulere dit barn - og ikke bare hyggeligt og naturligt, som de fleste
heldigvis oplever det.

Du skal selv være aktiv sammen med dit barn, for du er dit barns bedste instruktør og legekammerat!

Du vil komme til at kende de tre primærsansers indflydelse på barnets
udvikling fra liggende over trillende til kravlende, stående og gående.
  • Ligevægtssansen (labyrintsansen)
     
  • Føle/berøringssansen (taktilsansen)
     
  • Muskel-led/stillingssansen (kinæsthesisansen)

Hent folder 

 

Hent folder Skærbæk


 

 
 
 

HJERTE - LETTERE GYMNASTIK:

 
Idræt i Dagtimerne og Hjerteforeningen i Fredericia arrangerer gymnastik for tidligere og nuværende hjertepatienter samt deres pårørende.

Timen vil indeholde almindelig motionsgymnastik. Dvs. opvarmning, let konditionstræning, let styrketræning,
forskellige øvelser til at løsne kroppens
muskler, samt ud- og afspænding.

Der vil selvfølgelig også være mulighed for en snak.

Undervisningen er tilrettelagt med tempo og intensitet, så alle vil kunne være med.

Dette kan evt. bruges som opstart på en mere fysisk aktiv hverdag.
 
Hent folder

 

 
 
 

BABYSVØMNING - M/MOR ELLER FAR:

 
er en leg på barnets præmisser, og DU er dit barns bedste instruktør.

Lyt derfor til barnets signaler og find frem til JERES måde at ”svømme” på.

Hvem kan deltage?
Fædre eller mødre og deres babyer.
Det er lettest at begynde med babysvømning, når barnet er lille, netop
fordi barnet er født med en lukkerefleks, der virker indtil 6- måneders alderen. Vi anbefaler, at børnene er mindst 8 uger gamle og vejer over 4 kg. Da børn er vidt
forskellige mht. vægt og fedtlag, er det godt at prøve gradvist at sænke badevandets temperatur til ca. 32-33 grader, før I starter på babysvømningen.
Vand og luft i Terapibassinet er henholdsvis 33 og 31 grader, men nogle babyer fryser hurtigere end andre. Så husk at stoppe i tide - det er ikke sjovt at svømme, når man fryser, er sulten eller træt.

Omklædning
Omklædningen er en hyggelig del af babysvømningen - så kom i god tid, så det ikke bliver stresset.

Tag først lidt tøj af barnet. Afklæd og vask derefter dig selv, før du gør barnet færdig.

Barnet skal - som du - vaskes uden tøj på. Svøb derefter barnet ind i et håndklæde.

Det er nødvendigt, at børn, der ikke er renlige, har blebukser på (kan købes i receptionen ved indgangen).

Påklædningen er omvendt
Barnet vaskes og pusles først - og så er det din tur. Husk der er varmt i
omklædningsrummet, så vent med at give barnet overtøj på.
Hvis du ikke ammer barnet, er det en god ide at have lidt mad/drikke med, da børn ofte er sultne/tørstige efter badet.
 
 
 

 

VANDGYMNASTIK

Idræt i Dagtimerne har også vandgymnastik på programmet.
Vandgymnastik foregår i Badelandets voksenbassin
  • Fredage kl. 12-13
  • Fredag kl. 11 - 12

Underviser: Ann-Britt Herløv

 

Vandgymnastik koster kr. 575,00 for en sæson. Herudover skal der betales almindeligt medlemskontingent med kr. 125,00 pr. måned.
 

Tilmelding nødvendigt.

 

STOLEMOTION
KORSKÆRPARKEN

Stolemotion er et nyt tilbud til ældre/seniorer, som har behov for siddende træning eller træning med støtte til en stol.

Træningen styrker alle kroppens muskler – også hjerne og lattermuskler
 
Stolemotion er for dig, som har brug for at forbedre din balance, træne
din gangfunktion, styrke dine muskler og øge din bevægelighed og kondition.
 
Træningen vil foregå i en afslappende atmosfære, hvor vi vil lægge vægt på, at det skal være sjovt at motionere.
Når vi har brugt alle vores kræfter, slutter vi af med at snakke, synge og hygge os sammen.

Stolemotion kan give dig nye bekendtskaber og forhåbentlig får du masser af ny energi.

Tid: Torsdage kl. 10-12 inkl. hygge
Sted: Ullerupdalvej 135, kælderen
Pris: kr. 100,- pr. halvår
 
Kontaktpersoner:

Ingrid Topp Jørgensen, 75 95 42 38

Inga Pedersen, tlf. 75 93 44 47
 
Du kan starte hele året, så du kan komme i gang, når det passer dig.

Vi glæder os til at se dig!

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev eller få en oversigt over tidligere tilsendte nyhedsbreve.

Læs mere

 

Sidste nyt

Sansegymnastik i  Skærbæk. Kom til "Skærbækhus" beboerhuset - med start 21. februar  2012

Læs mere

Find os på facebook
Idræt i dagtimerne  •  Vestre Ringvej 100  •  7000 Fredericia  •  Tlf.: 75 93 16 21 mobil: 21 25 16  17